Anmeldelse af WP PRO Advertising System – bannersystem til WordPress

I min jagt efter et banner rotationssystem til WordPress har jeg taget et kig på WP PRO Advertising System som koster 29$ hos codecanyon.net.

Førstehåndsindtrykket er at det er et meget overskueligt og at det virker som et solidt plugin, med flere år på bagen. Der er kommet en forbedring for nylig så statistikken er blevet hurtigere, så når man installerer det er det meget vigtigt at vælge “new statistics” og ikke ikke den gamle.

Generelt fungerer systemet fint og man kan uploade bannere og derefter oprette kampagner til sine kunder, og vælge hvilke banner og bannerpladser der skal benyttes.

Overordnet rigtigt fint, men der er et stort problem, som gør at jeg nok aldrig kommer til at benytte mig af WP PRO Advertising System, nemlig at de kald man laver for at hente en given annonce er et simpelt php-kald, der er altså ikke nogen API til hentning af annoncer, så man har ingen muligheder i selve kaldet.

Dette er et kæmpe problem på de sites hvor jeg ønskede at benytte plugin´et.

Jeg har et site med 25 140*140px annoncer og ca. 40 annoncører med hver deres banner. Jeg har oprettet en enkelt adzone i kontrolpanelet, og denne har jeg implementeret 25 steder i templatet. Det gør altså at mine annoncører for visninger fordelt ligeligt rundt omkring på siden, så alle får visninger fordelt på de bedste og dårligste steder. Alt sammen rigtigt fint, hvis det ikke var for en lille detaljer.

Eftersom man henter hvert banner uafhængigt af hinanden, og altså ikke f.eks. via en API hvor man kan specificere at man ønsker 25 bannere, så gør det at samme banner ofte vises flere gange. Jeg har f.eks. nogle blokke med 5 bannere ved siden af hinanden, og det er altså bare ikke optimalt når tre af bannerne er ens.

Jeg har skrevet til udvikleren af plugin´et, og der er ingen løsning på problemet, hvis man ønsker at benytte hans plugin.

Egentligt utroligt man bruger flere år på at udvikle og finpudse et bannersystem, og så kan man ikke kalde 25 forskellige bannere i en størrelse.

Jeg vil i et senere blogindlæg komme ind på hvad løsningen blev, for det blev faktisk ikke et plugin til WordPress, men en langt bedre og professionel løsning.

Stay tuned 🙂